Fjernlån
Med den seneste version 257 er arbejde med fjernlån blevet forbedret og automatiseret.
Vi anbefaler at man læser den opdaterede tutorial grundigt, hvis man har været vant til at registrere fjernlån på basis af en linkpost i Reindex, eller hvis man gerne vil i gang med at formidle fjernlån til sine brugere.
Se: Hjælp > Hjælp+ > Fjernlån.
Det automatiserede fjernlån er baseret på DANBIBs OpenOrder og forudsætter at man har en DANBIB-konto. Herudover skal man ændre sin opsætning i Reindex og bl.a. oprette DANBIB som “leverandør” af fjernlån. Det er beskrevet i Hjælp+.
Man er selvfølgelig velkommen til at kontakte os, hvis man har brug for hjælp til opsætning.
Når opsætningen er på plads, vil man kunne søge efter et materiale i DANBIB som hidtil. Når man i Reindex får vist posten fra DANBIB, vil der som noget nyt være opregnet en liste over biblioteker der har materialet, og man vil kunne bestille materialet direkte fra Reindex.
Idet man klikker for at bestille, afsendes der en bestilling til det långivende bibliotek, og samtidig oprettes der en midlertidig fjernlånspost i Reindex. Den midlertidige post reserveres også til en konkret bruger. Når man modtager materialet fra fjernbiblioteket, kan man derfor uden videre udlåne det på samme måde som hvis der var tale om en bestilling/reservation af et materiale fra ens egen samling.